PC&C – Fra PC-PLUS til MS Dynamics

Skrevet af Niels Johnsen
PC-Plus-Screen-Shoot-1

PC&C – Fra PC-PLUS til MS Dynamics

Start 1980’erne – 3 ingeniørstuderende, Jesper Balser, Peter Bang og Torben Wind stifter selskabet PC&C med henblik på at udvikle og sælge et dansk økonomiprogram.

1984 – PC Plus bliver frigivet og fik stor succes for sin enkelhed og brugervenlighed. Softwaren blev solgt gennem distributøren Bærentsen Computer. PC Plus bliver stadig anvendt 25 år efter frigivelsen. Men var og er en enkeltbrugerløsning.

1988 – Efterfølgeren Navigator 1.0 bliver frigivet og solgt gennem IBM. Navigator eller IBM-Navigator var fra starten en ægte flerbrugerløsning baseret på Client/Server princippet og med en versionsdatabase. Navigator 1.0 havde indbygget den første version af SumIndexFields(SIFT) teknologien.
En teknologi som på det tidspunkt var revolutionerende og stadig meget værdsat blandt brugere og udviklere. Mens Navigator var en database håndteret af sit eget serverprogram, var andre økonomisystemer baseret på fildeling på et netværksdrev. Det gjorde andre prgrammerne meget sårbare overfor operativsystemet samt de brugere der tilgik programmet samtidig. Det gav nogle åbenlyse begrænsninger og hvor jævnlig reindeksering og reorganisering af data ikke var ualmindelige i andre programmer. Men ikke i Navigator.

1989 – Navigator 2.0 frigives. Programmet var udvidet på flere områder. Blandt andet med Time/Sag. Hertil kom at Navigator 2.0 reelt blev skrevet om så helenavigator.jpg kernen var udviklet i C+ samtidig var det nu også muligt selv at definere egne sorteringsnøgler og Sumindex.
Som en lille kuriositet blev Navigator 2.0 i neddroslet version også skrevet til AS/400 platformen. Men blev aldrig nogen succes. Måden Navigator kommunikerede med databasen på kunne få en AS/400 til at gå helt i ”knæ”. Navigator kommunikerede hele tiden med databasen, mens AS/400 hellere ville behandle hele klumper af data. Hertil kom at rapportgenerering foregikudenfor Navigator.
Bortset fra at man selv kunne lave egne Sorteringsnøgler, Sumindex og rapporter samt ændre på placering af felter, var der ikke noget udviklingsmiljø i Navigator 2.0 som muliggjorde design at egne moduler.

1990 – Her kom Navigator 3.0. Programmet var skrevet helt om. Løsningen var gået fra at være en økonomipakke til en standard ERP løsning med et udviklingsværktøj – AL(Application Language). Syntaksen i AL minder meget om Pascal.
Navigator 3.0 var et økonomisystem udviklet med et udviklingsværktøj specielt egnet til økonomiprogrammer. Det blev hermed også muligt at videreudvikle tillægsløsninger og kundetilpasninger. 
Allerede med sidste version af Navigator 2.0 blev der eksperimenteret med en engelsk version. Derfor havde Navigator 3.0 fra starten en engelsk version Navision 3.0.navigator30.jpgDen engelske version blev anvendt som grundlag for en udrulning til andre lande hvor den engelske/internationale version blev anvendt til lokalisering. De første lande var Tyskland, Spanien og Island, I USA hed Navigator Avista. Det siges at man var betænkelig ved at Navision skulle komme til at hedde ”No-Vision” i markedet.

1991 – Navigator 3.04 frigives. Funktionaliteten udvides med blandt andet Intrastat og funktionen Naviger. Det var nu også muligt at udnytte Ram ud over begrænsningen I operativsystemet DOS. Samtidig kom der en version til IBM’’ operativsystem OS/2 samt til AIX operativsystemet på en RISC6000. Men også andre Unix versioner f.eks. SCO.
På det tidspunkt begyndte der også at komme en hel række af tredjeparts løsninger. Bankmodul, Anlægsaktiver, produktionsstyring, Marketingmodul, Lønmodul. Tillægsløsninger der var med til at gøre Navigator mere komplet og interessant for selv større virksomheder.

1995 – Navigator var et tegnbaseret program, men Windows brugergrænsefladen tordnede frem. Med menuprogrammet Windows 3.0 
Derfor lancerede PC&C Navigator Financials ver. 1.0 som var det første software i Danmark der var godkendt af Microsoft til Windows 95. Lanceringen skete ved afholdelse af en navnekonkurrence som sluttede med en stor event i København hvor navnet blev afsløret. Dengang var der flere ERP systemer der hed noget med ”Financials”. Blandt andet Oracle’ ERP løsning. 
Navigator Financials var udviklet helt fra bunden. I modsætning til andre softwarehuse forkastede PC&C at lave en ”Windows skal” til DOS versionen. Men der fandtes faktisk en Windows Skal til den tegnbaserede Navision som dog aldrig er markedsført.
Navigator Financials var meget stilrent og der var anvendt mange ressourcer på at udforme softwaren lige fra farvevalg til sprog og funktionalitet. Navigator Financials 1.0 var samtidig det første program som blev godkendt af Microsoft som Windows 95 kompatibelt. Navigator var reelt færdig før Windows 95 blev frigivet.. Navigator Financials 1.0 kunne også afvikles under Windows 3.11.
navision_financials.jpg
1996 – Sidste version af den tegnbaserede Navigator 3.0 kom til at hedde Navision 3,56a. Den kunne installeres som en service på en Windows server. Men programmet var tegnbaseret mens Konkurrenten Concorde XAL var markedsført i en Windows skal udgave. Endelig var Navigator Financials lanceret. Det blev derfor meddelt at der ikke længere ville blive udviklet på den tegnbaserede version.

1996 – PC&C samt programmet skifter navn til Navision. At det ikke blev Navigator skyldes blandt andet at der fandtes et revisionsværktøj der hed Navigator og som var internationalt varemærkeregistreret. Samtidig sluttede samarbejdet med IBM og Navision etablerede eget distributionsselskab i Danmark efter samme model som i udlandet. 
Herefter gik det rigtig stærkt med at udrulle Navision Financials i flere lande efter samme koncept. Ét land Én distributør med flere forhandlere. Den model blev udrullet i mere end 40 lande.

1997 – Med version Navision Financials version 1.3 og 2.0 begyndte der at komme flere moduler til løsningen ligesom der kom flere 3′ parts løsninger. Dette gjorde sammenlagt Navision Financials til en stærk og alsidig ERP løsning baseret på egen database. En database som var ekstrem driftssikker og hurtig. Men databasen var lukket og kunne kun delvist tilgås udefra med ODBC og C/FRONT. Sidstnævnte var et værktøj til C-programmører til at skrive og læse i databasen fra eksterne programmer.

1999 – Kritikken af den lukkede database var vedholdende hvorfor man i Navision Financials 2.50 åbnede for at bruge Microsoft’ SQL database som et alternativ. Anvendelsen af SQL Databasen blev yderligere forbedret i sidste version af Navision Financials 2.65. Men der var udfordringer. Blandt andet med Sift Teknologien som var efterfølgeren til Sumindex. Sumindex var et totalt ukendt begreb i SQL Databasen og sløvede systemet meget.

2000 – Navision Financials 2.60 – 2.65 frigives. Navision A/S bliver børsintroduceret og kort tid derefter Fusionerede Navision med konkurrenten Damgaard data og blev til NavisionDamgaard. Navision var meget stærk på afsætningskanalen international, mens Damgaard havde det nyeste ERP system der blandt andet var født med 3’tier teknologien og som var født til at afvikles på en SQL Database. Måske lå der også nogle andre strategiske overvejelser bag fusioneringen

2001 – Navision Attain 3.0 frigives. Navision Attain er udvidet voldsomt i forhold til Navision Financials. Det mærkes nu tydeligt at Navision er blevet yderligere internationaliseret. Udviklingsmiljøet hos Navision er internationalt og funktionaliteten i Navision Attain retter sig nu mere mod at dække behovet hos mindre og mellemstore virksomheder i lande som Tyskland og USA.

2002 – Navision bliver solgt til Microsoft. Samtidig lanceres Navision Solutions 3.60. Ved frigivelsen af 3.60 lanceres blandt andet et WMS modul til Navision samt integration til Office pakken. Microsoft arbejdede på at samle alle ERP løsninger i en samlet pakke. Der var nu Navision Solutions, Navision AX, Navision XAL, Navision C5, Great Plains og Solomon. Projektet blev kaldt ”Project Green”. Fordelene var åbenlyse. Som virksomhed ville man kunne vokse uden at skulle konvertere og for Microsoft ville der være den fordel man kun skulle vedligeholde og udvikle på ét system. Projektet blev dog aldrig til noget måske fordi markedet ikke havde en forventning om at alle virksomheder kunne køre på et og samme system. Små virksomheder ville måske sige ”det er alt for stort til os” og store virksomheder ville måske sige at de ikke kunne bruge et ERP system som pølsevognen henne på hjørnet også brugte.

2003 – I efteråret frigives Microsoft Business Solutions 3.70 som er sidste version af Navision med den velkendte måde at opbygge hovedmenuen.

2004 – frigives Microsoft Business Solutions 4.0. Menustrukturen er ændret så stilen ligner Outlook. Samtidig er der nu fokus på at udviklingsmiljøet optimeres mod at anvende Microsoft’ SQL database.
dynamicnav.jpg
2007 – Frigives Microsoft Dynamics NAV 5.0 Som er udvidet med funktionalitet og så er versionen kraftigt forbedret til at afvikle Dynamics NAV på en SQL database. Samtidig bliver det nye navn lanceret for alle Microsoft’ ERP løsninger. Alle Programmer hedder nu Dynamics og så NAV, AX, XAL, C5 og alle løsninger fortsætter som hidtil. Dog melder Microsoft ud at Dynamics XAL udfases med udgangen af 2010.

2009 – Microsoft Dynamics NAV 2009 frigives. Med denne version bliver Dynamics NAV en ægte 3 tier løsning hvor hele forretningslogikken afvikles på en Applikationsserver og som følge deraf bliver klienten hel tynd. Den nye klient er Rollebaseret. Det betyder at man vælger sit skrivebord i Dynamics NAV afhængig af hvilken rolle man har i virksomheden. Skrivebordets funktioner er så tilrettelagt efter den rolle du har. Hertil kommer at andre Office programmer ligger direkte på skrivebordet i Dynamics NAV. F.eks. Outlook. Samtidig frigives muligheden for at anvende web services som det nye værktøj til at læse og skrive i databasen. Microsoft melder nu også ud at det er ved at være slut med den klassiske version af Dynamics NAV. Fra version 7.0 kommer alt til at fungerer som en 3 tier løsning. Selve udviklingsmiljøet bliver ligeledes ændret så det fremover bliver baseret på .NET.

2013 – Microsoft frigiver Dynamics NAV 2013. Her går man væk fra denklassiske visning, og kører nu kun på den rollebaserede klient. Desuden åbnes der op for cloudbaserede funktioner, integration til Office 365 for et væld af KPI, grafer osv., indbygget bankmodul og rapidstart, der gør det nemt at importere og eksportere data gennem excel ark. Samtidig har man åbnet op for at kunne tilgå NAV via en browser, fx. fra PC, bærbar, tablet eller smartphone. Microsoft indfører også begrebet lightbruger, der er en begrænset bruger til halv pris.
NAV 2015 klienter
2015 – Dynamics 2015 frigives, og Microsoft røber, at de næste par år forventes en ny version hvert år. Ændringer inkluderer forbedret rapidstart til nem opgradering og implementering. Derudover er tablet/smartphone oplevelsen forbedret, da NAV har fået sin egen app i stedet for browser. Rollecenter og KPI er blevet udvidet og integrationen med Office 365 forbedret. Som noget nyt kan man nu generere og redigere rapporter i Word, i stedet for NAV. Andre store ændringer inkluderer overvågning af sociale medier for målrettet marketing og Power BI, der giver et væld af muligheder for visualisering og datadeling med grafer, diagrammer, pivottabeller og geospatiale data, til at kortlægge hvor i verden kunderne geografisk befinder sig.

Sådan startede det hele :

Kommentarer

Giveawaybanner 100medlemmer Kop

Vi trækker lod blandt alle medlemmer om

Dage
Timer
Minuter
Sekunder

Vinderen får direkte besked via email.