Dansk Institut for Matematikmaskiner – i daglig tale Regnecentralen – blev oprettet i 1955 under Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Den 12. oktober 1955 for en bevilling på 900.000 kr fra Marshall-hjælpen. Tre personer stod i starten bag Regnecentralen: Niels Ivar Bech, som også blev administrerende direktør, professor Richard Petersen var formand for ATVs regnemaskineudvalg og Bent Scharøe Petersen (chefdesigner af DASK).

– og her blev førstegenerationsdatamaten DASK (forkortelse for: Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) udviklet, og havde premiere den 13. februar 1958.

Danmarks største computer – DASK

Dask var den første elektroniske datamaskine, der blev konstrueret og bygget i Danmark. Den blev officielt indviet den 13. februar 1958, men dens oprindelse kan spores helt tilbage til 1947, hvor Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV) nedsatte et udvalg med den opgave at “følge udviklingen på de moderne regnemaskiners område”. I en af Carlsbergs eget villaer på Bjerregaardsvej nr. 5 i Valby, påbegyndtes opførelsen af Dask i april 1956.

Navnet DASK, har vagt megen opmærksomhed, men hurtig accepteret, måske fordi det passede godt sammen med navnet på den svenske maskine Besk, der var nogle år forud for Dask. Besk står for “Binär Elektronisk Sekvens Kalkulator” mens Dask betyder “Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator”. Det var oprindelig meningen at Dask skulle være en kopi af Besk, og allerede i 1952 opnåede man tilsagn fra det svenske Matematikmaskinnämnden om at få stillet tegninger og know-how til rådighed. Men set i lyset af den hastige udvikling af teknologien der skete netop i disse år, blev det ret hurtigt klart at der kunne opnås forbedringer ved at videreudvikle Dask i forhold til Besk. Dask blev derfor ikke en kopi af Besk, men en helt selvstændig konstruktion.

Den første opgave til Dask blev stillet af Danfoss og drejede sig om beregning af formen på tandhjulene i hydrauliske pumper. Denne opgave blev kodet af Bech og blev fuldført i juledagene 1957, altså før den officielle indvielse af Dask – maskinen skulle jo testes inden offentligheden fik den at se.

DASK var hurtigt

Den kunne udføre en addition på 56 mikrosekunder, benævnt 1 AT (for AdditionsTid), som svarer til 17857 additioner pr. sekund. og man regnede i fuld alvor med at Dask ville kunne klare hele Danmarks regnebehov. Det er ikke imponerede efter vores dages standard.

Der var ingen standard komponenter

Dengang man byggede DASK, var der ingen standard komponenter som man kender i dag, man kunne ikke bare købe noget RAM, en CPU og så havde man en computer, nej alting skulle bygges fra bunden. Så der blev på Regne Centralen oprettet en mekanisk værksted i kælderen, hvor alle special komponenterne blev fremstillet. RAM-lageret, fx, var et ferritlager bestående af små ferritringe med ledninger igennem efter et bestemt system. Ram lageret bestod af 65.000 ferritringkerner som blev købt i USA. Disse kerner blev indsyet i planer med et net af 0.3 mm kobbertråd, hvor der i hvert kryds blev placeret en ringkerne. Lageret bestod af 1024 såkaldte hel-celler eller hel-ord, hver på 40 bits. I moderne enheder svarer det til 1024*40/8 = 5120 bytes eller 5 Kbyte.

Hurtig blev RAM lageret for lille

Efterhånden som Dask blev taget i brug blev kapaciteten af ferritlageret utilstrækkelig. Så måtte man supplere med et par tromler, der blev indkøbt til formålet. Disse tromler var rå, og det krævede at man sprøjtede magnetiske belægning på samt at fremstille og montere læse/skrivehoveder. Tromlerne havde en samlet kapacitet på 256 kanaler à 32 hel-celler, eller 40 Kbyte i moderne måleenheder

Data Ind/Ud af DASK

Mulighederne for at få data ind og ud af Dask var yderst begrænsede, fra starten var der kun en 5-kanals strimmellæser, en 5-kanals perforator udlånt af Post- og Telegrafvæsenet, samt en elektrisk skrivemaskine med typearme, sidst nævnte kunne også bruges til output. Da der således hverken var noget tastatur eller nogen dataskærm, måtte al indlæsning og trykning ske via papirstrimmel. Et apparat kaldet en flexowriter, der var en skrivemaskine med mulighed for hulning og læsning af papirstrimler blev anvendt til dette formål.

Hastigheden af strimmelæser og perforator var ikke imponerende: hhv. 200 og 140 tegn pr. sekund.

RC2000 blev født og hilst velkommen til DASK

Strimmellæseren RC2000, der blev præsenteret i efteråret 1963. Princippet i denne strimmellæser var at fremføringen af stimlen ikke skulle starte og stoppe på hvert enkelt tegn, men at der blev læst tegn ind i en elektronisk buffer, hvis fyldningsgrad styrede læsehastigheden. Tophastigheden kunne herved sættes op til 2000 tegn pr. sekund, hvilket svarede til en mekanisk fremføringshastighed af strimlen på 18 km i timen. RC2000 blev opfundet af en meget beskeden og lavmælt tekniker ved navn Kurt Andersen, der var ansat i Regnecentralens Aarhusafdeling. RC2000 blev en kommerciel succes, der blev solgt ca. 1200 af dem fra 1963 til 1973.

DASK skulle forudsige fremtiden ved folketingsvalg

En af de mere spektakulære anvendelser af Dask var dens medvirken ved folketingsvalget i den 15. november 1960. Programmet til denne lejlighed blev kodet af en gruppe på en fire fem mand. Hele programmet blev planlagt og kodet i maskinkode (ialt ca. 4000 ordrer) på omkring 5 uger. Der medvirkede omkring 35 af Regnecentralens medarbejdere på valgaftenen, til telefonaflytning fra Indenrigsministeriet, hulning, kontrol, fejlrettelser. Opgaven var at tælle stemmer sammen og vise løbende resultater på TV. TV befandt sig også i sin barndom, så af tekniske grunde måtte tallene overføres til store skilte af en hel hær af skiltemalere. Det var disse skilte der sluttelig blev vist på TV-skærmene.

Se TV klip omkring anvendelse af DASK på valgaftenen 1960 her…